Gå til sideindhold

Hjælp til fritidsjob

Få hjælp til at komme i gang

Du har besluttet dig for at finde et fritidsjob – og det er et rigtig godt første skridt. Et fritidsjob giver ikke kun penge på kontoen, men også erfaring, ansvar, nye oplevelser og større tro på dig selv.

 

Men der kan være lidt vej fra tanken om et fritidsjob til faktisk at få det. Mange unge ved ikke helt, hvor de skal starte – og det er helt normalt. Derfor kan det hjælpe at lægge en plan og få lidt støtte undervejs.

 

I Ung Mors vejleder og hjælper vi unge med at komme godt igang. 

 

Vi hjælper med: 

 

  • idéer til hvor du kan søge job
  • ansøgning og CV
  • hvordan tager man kontakt til arbejdspladser
  • forberedelse til samtaler
  • en god og tryg opstart

 

Hvis du hellere vil prøve selv, så tjek herunder 👇 – vi har samlet nogle tips, der kan hjælpe dig på vej!

 

 

 

At få et fritidsjob kræver flere små skridt.

 

Det er en god idé at starte med at tænke over, hvad der passer til dig.

 

 

Find ud af hvad du vil;

  • Hvad interesserer dig?
  • Vil du arbejde i butik, café, med børn, dyr eller noget helt andet?
  • Hvor mange timer om ugen ville du kunne arbejde (hverdag og weekend)?

 

Find steder at søge; 

  • Kig i lokale butikker og virksomheder
  • Spørg familie og venner
  • Hold øje med opslag
  • Mød op og spørg – nogle gange virker det bedre end at skrive

Kombineret ansøgning og cv

Når man søger et fritidsjob vil de fleste virksomheder gerne have:

 

  • En kort ansøgning om hvem du er
  • Et CV afsnit med skole, fritidsinteresser og evt. erfaring
  • Hvorfor vil du gerne arbejde for netop deres virksomhed?

 

Det behøver ikke være langt – bare tydeligt og personligt.

Samtalen

Bliver du kaldt til samtale kommer her nogle ting du med fordel kan forberede dig på:

 

  • Vær klar på at skulle fortælle lidt om dig selv
  • Tænk over hvorfor du gerne vil have jobbet
  • Vær skarp på at møde op til tiden
  • Vær dig selv

 

Du bliver tilbudt et job - godt arbejde 🎉

Når du får tilbudt et fritidsjob, er det mega sejt – men det betyder også, at der er nogle ting, både din arbejdsgiver og du skal leve op til. Som ung medarbejder har du særlige rettigheder omkring fx: 

 

  • Arbejdstid
  • Pauser
  • Arbejdsopgaver
  • Sikkerhed

 

jobpatruljen.dk kan du læse mere om, hvilke regler der gælder for dig, alt efter om du er under eller over 18 år. Det er din arbejdsgivers ansvar at overholde de regler. 

 

Dine pligter som ung medarbejder

 

Det er helt normalt at være nervøs i starten. Du kommer i oplæring og HUSK at ingen forventer at man kan det hele den første dag. Herunder er de mest vigtige ting, som forventes af dig når du får et fritidsjob:

 

  • Møder stabilt og til tiden. 
  • Lytter og lærer.
  • Er åben for instruktion og tør stille spørgsmål.
  • Gør dig umage og tager ansvar for dine opgaver.
  • Overholder regler om arbejdstid, pauser og sikkerhed. 

 

Derudover er det også vigtigt at du fortæller din nærmeste leder, hvis noget er svært, går galt, eller hvis du oplever ubehagelig adfærd (gå ikke med det selv og tro det er sejt). 

 

Det kan virke lidt voksent – men det her er også vigtigt.

 

Når du får et job, skal der også være styr på:

 

  • MitID
  • NemKonto
  • Skat og frikort (især hvis du er under 15 år)
  • E-Boks
  • Kontrakt og løn
Apricore logo