I Skaberværkstedet bestemmer du selv! Her blander vi innovation og det nyeste tech med vild, kreativ udfoldelse. Vi nørder teknologi og design, og vi bruger blandt andet AI som din kreative makker til at få idéer og skyde designprocessen i gang. Vi lasercutter i akryl og træ, koder robotter og microcontrollere, trykker fede custom klistermærker på folieskæreren og 3D-printer alt det, du mangler derhjemme. Vi har det vildeste udstyr, og du behøver ikke kunne noget på forhånd. Tag dine idéer med.